Kærlighed/ begær/ betagelse/ forelskelse/besættelse?!
– alt sammen noget der dækker over en vældig, og til tider overdreven interesse for et andet menneske…
Jeg har været forelsket. Flere gange, faktisk. Nogle gange har det været den sunde forelskelse hvor jeg var helt vild med manden, det han stod for og det han rummede og sådan som han fik mig til at føle. Mens det andre gange har været en usund betagelse som jeg inderst inde, når jeg gik mig selv på klingen godt vidste, var dårlig for mig… den slags forhold man aldrig bør starte, den slags hvor man skal lave sig så meget om at man til sidst hverken kan huske eget navn og bopæl.
Og bedre er det ikke med de forhold hvor partneren egentlig sådan med øjnene knebet sammen og en ”bob bob” attitude er okay – hvis altså bare liiiiiige det og det bliver lavet om. Kendetegnet ved begge:
de holder ikke!!!
Da jeg var yngre var jeg mere modig med kærlighed. Eller måske er det forkert formuleret. Jeg er stadig modig, men hold nu KÆFT hvor er jeg blevet kræsen!!! Jeg GIDER ikke bruge tid på noget der ikke føles rigtigt. Og det skal føles rigtigt i første hug…. Ikke noget med at se tiden an og alt det pis… nixen bixen filidixen… hvis ikke det er i orden fra starten af, så gider jeg ikke. Jeg ved ikke om det er mig eller tiden, eller begge dele, der har ændret sig.
I gamle dage gik man jo også sine sko ”til”… man fik vabler og gnavsår indtil foden havde mast skoen i den rette facon. Det gør man sguda heller ikke mere!!
Jeg gider ikke gå en mand til. Han skal helt af sig selv balancere på den knivsæg af charme og generthed, stolthed og ydmyghed, han skal være voksen, men ikke gammel. Se ung ud, men ikke for ung. Han skal være bestemt men ikke bestemmende, han skal være mand men ikke mandchauvinist. Han skal være sød men ikke blødsøden. Han skal være glad for sig selv, men ikke selvglad. Han skal ville være sammen med mig, men give mig plads… og så er der alt det ydre der jo er lokkemaden for at jeg overhovedet får lyst til at snige mig tættere på… suk…
Egentlig ikke så sært at jeg er single, vel? Jeg har elsket og jeg er blevet elsket. På den og de helt rigtige måder. Og jeg tror der er mere. Det skal bare føles rigtigt… og hvordan det så lige er, det kan jeg ikke fortælle dig, for det skal føles.
Kæreste skønne Mette..
Du skal ikke være single, det er simpelthen ikke meningen. Dertil er du for fantastisk. Men du har samme strategi som mange andre singler. I retfærdiggør jeres ret til at være singler, selvfølgelig er det din ret. Selvfølgelig skal du tænde på mænden, elske manden, rumme manden og vice versa. Men især skal du krydse spor med manden og det kræver at du viser ham hvor du er. At du kaster bare lidt lys i den retning han skal kikke. Han ved ikke hvor du er. Du skal turde sige i dine foredrag at du er single og at du drømmer om drømmemanden. Det er sølle at være sølle og desperat, det er stærkt at være en kærlighedskriger på jagt efter verdens lækreste mand. Det er du. Kærlighedskriger, vis dine våben! Gå ud og kryds spor med alle de fantastiske mænd som ville ØNSKE at de vidste hvor du var.
Kh
Michelle
Storgriner og sukker med !!! dejligt skrevet Mette jeg læser videre=)
Nogle gange er det mere interessant for dig hvad du gider og ikke hvad du IKKE gider – men det er sjovt for os andre at læse om…..