Jeg ved godt, at det er vigtigt, at vi får at vide, når nogen har slået nogen ihjel, og når alt går af helvede til.
Er der ikke en finanskrise i sigte, så kan man da bare mediehype det lidt, og så bliver der finanskrise. Det sælger aviser, og vi sværmer om det som fluer om en lort.
Tænk om nogen gad ofre lidt tid på at finde de GODE nyheder? Finde en ny lille ”Knut” der er nuttet – eller hvor mange har måske hørt, at sælerne Laura og Luffe oppe i Nordjylland blev forelskede og for få dage siden fik en lille plysset hvid lækker unge? – det sælger bare ikke. Jeg tænker, at det må derfor der findes så mange negative mennesker!
Verden er, som man vælger at se den (i grove træk), så i går besluttede jeg mig for at lave et lille forsøg.
Jeg løber gerne dagligt, og gerne to runder på tre kilometer så jeg i alt har løbet seks. I går besluttede jeg, at jeg på første runde ville se efter alt det gode, jeg mødte, og at jeg på runde to skulle se efter alt det dårlige.
DET var en ny oplevelse! På min første runde mødte jeg tre kvinder med barnevogne. To af dem lignede nybagte mødre. De havde et dejligt smil, og en af dem grinte med sin mobiltelefon i hånden. Jeg tror, hun talte med sin kæreste…. Den sidste kvinde var en mormor eller farmor. Aldrig har jeg set et kvinde skridte en barnevogn så stolt af, som hun gjorde…
Jeg løb ud og ind mellem mennesker der forventningsfulde ventede på bussen – klokken var fire, og de skulle nok hjem til deres dejlige familier. Jeg mødte indtil flere løbende børn i højt humør, og et par gutter der sad på en bænk og fik sig en god snak over en øl.
På anden runde skete følgende: Jeg blev nødt til at løbe ud på cykelstien, fordi en eller anden klaptorsk ikke havde fejet ordentligt. Cyklisterne så pissesure ud over, at jeg løb der. Jeg gengældte naturligvis ansigtsudtrykket. Passerede en dame med barnevogn – den stakkel. Hun så helt bleg ud – helt sikkert et kolikbarn i den kasse der! Rundt om hjørnet fik jeg en våd sok, da jeg jokkede i en vandpyt og ved busstoppestedet måtte jeg give albuer, fordi folk tror, at ALT trafik kommer fra venstre mod højre, OG at fortovet er til at parkere sin fede røv på…
Lidt længere nede kom jeg til en udkørsel, hvor bilisterne er af samme mening. Jeg måtte slå hårdt på taget af en bil, da han var ved at brage ind i mig… (idiot!) Sidst på turen kom jeg forbi en bænk, hvor to sølle alkoholikere sad og suttede på en bajer – fuck hvor er det i øvrigt en lang og lortekold vinter!
Jeg må indrømme, at jeg efter løbeturen og et bad, besluttede mig for at løbe første runde to gange… hver gang…
Hej Mette,
Jeg er så glad fordi jeg valgte at svinge ind forbi din lille fine blog. Du fortalte mig atter engang noget jeg så udmærket godt vidste i forvejen, men jeg vælger, som du siger, selv, og ved du hvad?
Jeg vælger at bruge resten af denne skønne aften på at være i præcis så dejligt et humør, som du med denne blog netop har bragt mig i. Tak min smukke ven
Hej Mette,
Jeg har lige læst din blog efter at have fået linket af en kundekonsulent, jeg tidligere har undervist.
Din historie er rigtig god til at illustrere i hvor høj grad vi selv vælger vores tilstand og udsyn. Det er et valg, som kundekonsulenter, der taler i telefon med kunder hele dagen, i høj grad skal forholde sig til. Når jeg holder workshops, taler vi meget om at vælge tilstand, bruge kroppen som et redskab til at skifte tilstand og om, hvordan man kan genskabe en god tilstand, når man er kommet til at “løbe runde 2″. Jeg vil rigtig gerne bruge din lille historie fremover, som et godt eksempel på, at vi har et valg! Tak for den
Med venlig hilsen
Iben Guldager Nielsen
Virkelyst.nu