Jeg har været på julemarked… Det er der jo på ingen måder noget unikt i, men når man har en stand på et lille marked, og kunderne af en eller anden grund ikke rigtig gider bevæge sig ud på en søndag, ja så bruger jeg tiden på at luske rundt og kigge på hvad de andre har.
På lige netop dette lille marked var der en stand med mange farver og dyre prismærker – så jeg skulle se hvad det var. Mathilde, der stod på standen er en ung og smuk brunette, og da jeg sneg mig hen foran hendes bord var hun i gang med noget demonstration… ”du trykker én gang her for at tænde, trykker igen for mere kraft – og på den anden for at sætte farten ned eller slukke” – det lød jo som noget blender, hakker eller andet køkkenudstyr – det var det bare ikke… det var sexlegetøj! I alle mulige afskygninger.
Nu er jeg sådan lidt blufærdig og genert anlagt, så jeg var ikke sådan helt vild for at få apparaterne i hånden…. Men Mathilde der kan fortælle dig alt om hvad der kilder hvor og hvor meget er helt praktisk og direkte. ”Philips har lavet dette fantastisk sæt til ham og hende hvor han skal holde den her og kæle for hende og hun kan holde denne her og røre ham….”
– Ihh du milde… tænk at man ved siden af epileringsmaskiner og krøllejern kan finde et ”duo onanisæt” næste gang man er i magasins afdeling for elektronik?
Måske er jeg bare lidt for sippet?? ikke fordi jeg ikke syns det er i orden at købe produkterne, for det syns jeg – men jeg tror alligevel at jeg ville være en af dem der stod og kom med en lam forklaring om at det var en gave til et vennepar eller ”bare noget fis til en polterabend” – velvidende at ekspedienten ikke tror sådan noget over en dørtærskel når de 699 kroner bonger ind på kasseapparatet…
Men her stod jeg altså. Og jo mere Mathilde forklarede, jo mere ok blev det at lytte. Inden for 5 minutter havde jeg prøvet at sidde på en underlig ”cone” der brummede (en man kun prøver MED bukser på!) haft en brummende gummiand i hånden, en ”søheste dildo” en klitoriskilder der kan bruges MENS man har sex med sin partner og alverdens former for dildoer, både fjernstyrede og mere traditionelle. Alle i festlige farver og sådan lidt designeragtige i udseendet.
Mest imponeret var jeg dog i mandeafdelingen. Her kunne man få et ”mandeonaiprodukt” Man skruede låget af og jeg fik så lov at stikke fingeren ind i et slimet bulet og meget tætomsluttende hul der var meget fleksibelt… ”79 kroner” sagde hun… ”men den er til engangsbrug med mindre man bruger kondom” – jeg måtte grine da jeg hev en meget fedtet finger ud igen… og lige dér var jeg bare totalt ærgerlig over at jeg ikke skal til en af de der julefrokoster hvor man skal have en gave med og lege pakkeleg… er nemlig sikker på at netop dén gave ville skabe el hel del hysteri og latter, men at ejermanden efter de røde kinder havde lagt sig, og i sit eget selskab, ville nyde den i fulde drag. Og det er jo det julen og et julemarked handler om… at sprede glæde…. Jeg fandt min egen stand igen, oplyst og opløftet, på mange måder!


