Som en forsmag på stilen kan du på DETTE LINK se en kort intro til et foredrag og den måde det er bygget op på – det er dét du får, bare mere, større og sjovere.

Kender du det når du kender dit liv ud og ind og får lyst til at ryste posen lidt?

Gøre noget nyt og gerne uden at tænke for meget?
 

Som den der altid ridder dagen før der sadles gjorde jeg noget lynhurtigt. Jeg lejede Tivolis koncertsal til et show den 8. November og sagde ja til at optræde den 3. September på Zulu Comedy festival. Jeg har ikke noget program endnu, ikke nogen erfaring og ingen idé om hvordan det vil gå….
 

…Måske skulle jeg bare ha’ købt et par nye sko?

køb din billet her!

Men når det er sagt, så krummer jeg jo også tæer…. Får lidt dårlig samvittighed over at more mig over hvordan disse drenge og piger udstiller sig selv i et program der bygger på at man skal lyve og bedrage for selv at møve sig frem. Gratis drinks og høj musik er garanti for sex og ”backstabbing” og så er de castet så – hrmm… lad mig sige det pænt… – well, de har nok ikke bedt om at se et højt gennemsnit fra karakterbogen…
Men, men…. Disse mennesker har jo faktisk fået en gave af denne oplevelse i Mexico – (og nej, Amalie – Mexico ligger IKKE i Nordafrika uanset hvad din Iphone så siger….)

De er nemlig helt vildt egnet til at gå ind i politik… Jeg syns’ helt klart at den adfærd der viser sig på hotellet er fuldstændig ligesom at se politikere forsøge at lave alliancer i forbindelse med et valg… man fedter og kæler folk med hårene for at få dem over på egen banehalvdel og lige når man mindst venter det viser det sig at de har lovet nogle andre deres mandat selvom det kan forekomme helt og aldeles ulogisk rent politisk… Man vil simpelthen gøre ALT for at få en af de fine stole i salen på borgen, koste hvad det vil! Om der så skal kysses i krogen, knaldes i kosteskabet eller lyve så vandet driver….

Så med andre ord… måske skal jeg bare nyde det jeg kan og trække vejret helt ned i maven når jeg får det skidt over at Samanta ikke kan stave til ”genert” til en ”Miss paradise” konkurrence, at Claudia fuldfører ordsproget ”den der kommer først til mølle….” med ”?? Har det sjovest” og at der i det hele taget BURDE ha’ været nogle forældre der gav disse mennesker et vink med en vognstang om at det kunne være lidt risikabelt at medvirke i et sådan program – men selvfølgelig… hvis deltagerne ikke forstår et vink med en vognstang så er der kun en karriere som politiker at tage til takke med når den tid kommer… kan slet ikke vente med at høre valgprogrammet og håber inderligt at Amalie vil starte sin ministertale med sin glimrende udtalelse fra hotellet: ”Nu lever vi i år 2010 – havde det nu været år 2002 havde det været noget andet… årstiderne skifter hele tiden…”
 

Er der ikke en finanskrise i sigte, så kan man da bare mediehype det lidt, og så bliver der finanskrise. Det sælger aviser, og vi sværmer om det som fluer om en lort.
Tænk om nogen gad ofre lidt tid på at finde de GODE nyheder? Finde en ny lille ”Knut” der er nuttet – eller hvor mange har måske hørt, at sælerne Laura og Luffe oppe i Nordjylland blev forelskede og for få dage siden fik en lille plysset hvid lækker unge? – det sælger bare ikke. Jeg tænker, at det må derfor der findes så mange negative mennesker! 
Verden er, som man vælger at se den (i grove træk), så i går besluttede jeg mig for at lave et lille forsøg.

Jeg løber gerne dagligt, og gerne to runder på tre kilometer så jeg i alt har løbet seks. I går besluttede jeg, at jeg på første runde ville se efter alt det gode, jeg mødte, og at jeg på runde to skulle se efter alt det dårlige.

DET var en ny oplevelse! På min første runde mødte jeg tre kvinder med barnevogne. To af dem lignede nybagte mødre. De havde et dejligt smil, og en af dem grinte med sin mobiltelefon i hånden. Jeg tror, hun talte med sin kæreste…. Den sidste kvinde var en mormor eller farmor. Aldrig har jeg set et kvinde skridte en barnevogn så stolt af, som hun gjorde…
Jeg løb ud og ind mellem mennesker der forventningsfulde ventede på bussen – klokken var fire, og de skulle nok hjem til deres dejlige familier. Jeg mødte indtil flere løbende børn i højt humør, og et par gutter der sad på en bænk og fik sig en god snak over en øl.

På anden runde skete følgende: Jeg blev nødt til at løbe ud på cykelstien, fordi en eller anden klaptorsk ikke havde fejet ordentligt. Cyklisterne så pissesure ud over, at jeg løb der. Jeg gengældte naturligvis ansigtsudtrykket. Passerede en dame med barnevogn – den stakkel. Hun så helt bleg ud – helt sikkert et kolikbarn i den kasse der! Rundt om hjørnet fik jeg en våd sok, da jeg jokkede i en vandpyt og ved busstoppestedet måtte jeg give albuer, fordi folk tror, at ALT trafik kommer fra venstre mod højre, OG at fortovet er til at parkere sin fede røv på…
Lidt længere nede kom jeg til en udkørsel, hvor bilisterne er af samme mening. Jeg måtte slå hårdt på taget af en bil, da han var ved at brage ind i mig… (idiot!) Sidst på turen kom jeg forbi en bænk, hvor to sølle alkoholikere sad og suttede på en bajer – fuck hvor er det i øvrigt en lang og lortekold vinter!

Jeg må indrømme, at jeg efter løbeturen og et bad, besluttede mig for at løbe første runde to gange… hver gang…

Skal vi aldrig mere se en heliumfyldt stakatodukke flyve rundt med åben mund og overrasket udtryk i toppen af en flagstang?

– Åbenbart ikke…

Nu er der kommet en helt ny og fifi dukke til manden der har fået nok af alle formaningerne og bare vil have sex… og ret. Dukken kan programmeres så den kan li alt det DU kan li… for hun kan nemlig tale, kan hun… naturligvis ikke for meget, men lige nok til at du føler at du har forført hende på den helt mandhaftige måde…

La mig sige det som det er… jeg syns sgu det er lidt for underligt. Altså, det er jo fint hvis dukken kan hjælpe en socialforskrækket eller nervøs person der ellers aldrig ville komme i nærheden af noget iført neglige og åben mund – men til sådan helt almindelige velfungerende mænd er det vel lidt et overkill til det klassiske ”hand job”… eller hva?

Kunne han ikke bare købe en vante man malede øjne på og som via en lille chip og en højtaler stønnede ”ta mig! ta mig!!!!”mens han trak i elastikken… ville helt klart være billigere og lettere at stoppe i attachemappen end en 60 kilo tung 3 hullet pakkeløsning – også selvom vanten måske ikke kan konversere på det helt høje plan de reklamere med på hjemmesiden.

Hun kan nemlig tale om fodbold og biler!!! Som jo er kongeovervigtigt og sådan noget som man normalt konverserer med sin date om, hvis man er mand…

Måske fremtiden bliver at man skal bestille plads i baren for at få lov at sidde der som ægte fuldblodskvinde… ellers er pladsen optaget af en robot der venligt er udlejet af udskænkningsstedet for at tilfredsstille tabermændenes lyst til at forføre og score, med satatsgaranti. Måske vi vil se den moderne mand trille rundt med en anhænger med ”fruen” i når der er disket op til parmiddag hos andre der også har en ”kone” der ikke fryser selvom hun kun er i undertøj.

Helt vildt mærkeligt billede jeg fik på min nethinde der…..

Men, nuvel… nu ikke være snerpet, mig selv… det er jo skide godt hvis det kan tilfredsstille et indædt behov for at styre enhver samtale og enhver leg uden bøvl, brok, udfordring eller indlevenhed…

Personligt gider jeg ikke eje den mandeudgave der er på trapperne, ”Rocky”. For kan han ikke støvsuge, lave mad, rydde op, købe ind OG give mig ret, så kan jeg helt ærligt godt klare mig selv. 
 

Her havde man gået og være pige i 1.000 år, og så en to tryllestav, så er man en DAME! – og hvor skulle jeg dog bare ha vidst at det kun var starten…

Flere år efter vippede jeg kækt bukserne af en sommerdag og så ned på ikke bare blege, men også kuperede ben!!! ARGGHH!!!! Det der appelsinlort jeg havde læst om i damebladene (der var den DAME sgu igen…) Stille og roligt har tyngdekraften taget sit klamme tag i både ansigt, hårfarve, hud og deller… Helt, helt urimeligt når nu man ikke har bestilt det.. og hvad gør man så? Ja man kan jo selvfølgelig lade stå til og sige til sig selv at det er helt naturligt og leve med alt flapperiet… jeg er dog gået en anden vej. Jeg har besluttet at kæmpe hvor kæmpes kan!

Er derfor startet til noget behandling hos noget der hedder Bodyform i Hørsholm. Det er ikke for sarte sjæle, det siger jeg med det samme. Jeg troede jeg skulle til en form for konsultation, første gang jeg dukkede op, men nææææ nej!! Jeg blev fluks bedt om at smide tøjet… ALT tøjet… mens Inez, en kompetent dame kiggede, trykkede og nikkede og sagde lyde som ”aha!” ”Hrm hrm…” og ”ja så..” og sådan noget. Det var sådan lidt underligt… og det blev ikke mindre mærkeligt af at jeg bagefter blev bedt om at trække i en nylonstrømpe til hele kroppen… var helt vildt svær at vride sig i og aldrig har jeg følt mig så meget som en rekvisit i en sci fi film!!!

Men op på briksen med mig og så gik Inez ellers i gang med at STØVSUGE min deller!!! Det sagde ”SSCCLLLPPRRFTTTPPPTRRRT” hele tiden og føltes som om min hud var løsere end jeg huskede det… Inez siger at jeg er både glattere og lækrere efter ganske få behandlinger, så jeg ligger helt stille og lader hende suge alt det hun kan.

Midt i det hele kommer Sascha ind.. hun er kosmetolog og skal kigge på min ansigtshud bagefter… hun kigger kun meget kort på mig og siger ”jeg vidste det!” – HVAD? Ligger jeg og tænker… men Sascha har allerede analyseret sig frem til at det er det store slibegrej der skal fiskes frem for at kunne udrette et ansigt der har ligget i tusindvis af kilometer ude på en sø år ud og år ind….

Jeg kan lige så godt sige det som det er… jeg følte mig faktisk lidt yngre da jeg gik derfra… ikke erfaringsmæssigt, for der var jeg ældre.. men lidt som en DAME…. I ordets bedste betydning….

Glæden er derfor voldsomt stor hver gang en forside lyder noget i retning af, ”10 kosttilkud der virker” eller ”sådan bliver du juleklar” – det betyder nemlig at ingen har plaffet hinanden ned dagen før.

I dag var det gode råd om slankemidler der fyldte min avis.

Jeg har som sådan intet imod genveje til en slank krop. Det er en god idé at kickstarte et projekt med noget der kan få motivationen op at køre, og intet gør det bedre end hurtige resultater. Men MANNER hvor er det dog irriterende at der ikke bliver brugt mere krudt på at fortælle at den hurtigste og bedste måde at tabe sig på er at bevæge sig  (behøver sgu ikke engang være meget!) – og så holde op med at snolde hver dag! Man sparer oven i købet penge! Igennem tiden har mange kommet med bud på alt muligt knald som ”fedtenergiprocenter” og ”fedtforbrændingspuls” – alt sammen værktøjer der skal komplicere dét at tabe sig så dem der er for fede kan sige ”Nååårhhhh!!! Det er klart jeg vejer for meget, jeg har jo aldrig kendt til det med pulsen!!” – sandheden er, og det ER sandheden… MAN TABER SIG AF AT INDTAGE FÆRRE KILOJOULE END MAN FORBRÆNDER – sådan… nu har jeg sparet dig for mange formler og kringlede forklaringer. Jo mere du laver (og det må OGSÅ gerne være med høj puls) jo mere forbrænder du. Indtager du færre kilojoule end du har brugt på en dag, bruger kroppen af depoterne. Meget let, forbavsende let, faktisk. Og hvis man så udover denne viden er så smart at man begynder at indtage mad der holder blodsukkeret stabilt og sørger for at få både fedt, kulhydrater og proteiner, så er kroppen også gearet til at hjælpe med.

Mit bedste råd til dig der vil være lidt nytårslækkersmækker og eventuelt smide et par kilo er derfor: begynd at træne… bare lidt… et kvartér om dagen er fint at starte med. Drop slikket og kagerne – men lad være med at fornægte dig selv alt, så gider du ikke om et par dage. Spis fornuftigt, øs mad op ude i køkkenet, så skal du nemlig op og trave for at få anden portion og du tænker dig om.

God fornøjelse og hvis jeg nu får alverdens slankemiddelproducenter på nakken så er det heldigt at jeg er i form til at løbe fra dem ….

Jeg væmmes så meget at jeg var ved at kaste op da jeg så avisen i dag. Jeg fyldes med afsky og bliver så uendelig ulykkelig at jeg tuder…

Det er ikke fordi jeg er imod at vi bruger pelsen fra dyr der bliver aflivet. Det giver mening at bruge så meget som muligt. Men dyrene skal have det godt og skal behandles ordentligt. Og når de så skal aflives skal det gøres på en så nænsom måde som muligt.

Jeg er helt og aldeles modstander af at man opfostrer et dyr KUN for at flå pelsen af det – det er sygt og det er i mine øjne kun afstumpede og følelseskolde mennesker der kan finde på at gøre sådan noget. Lige så latterlig og ignorant er den kvinde eller mand der går ud og køber skidtet og dermed støtter dyremishandlerne i deres ”forretning” (læs: ondskab)

Men det er ikke bare de stakkels pelsdyr vi skal tænke på og passe på. Hvis vi alle sammen gad købe økologisk og gå bare en lille smule op i hvordan de dyr der leverer mad til vores bord har haft det, så ville tingene ændres. Hvis vi havde mulighed for at vælge mad der er opfostret og dyrket med kærlighed – så ville alle de onde forsvinde helt af sig selv.

 Jeg køber ALDRIG buræg, jeg køber ALTID økologisk mælk, kød og grønt – hvis det er til at få! (bliver hidsig når jeg ikke har valget!)

Jeg vil hellere undvære end nøjes. Og da det jo er dyrt har jeg valgt at jeg hellere vil spise kød og æg lidt færre gange om ugen end at støtte en grådig landmands systematiske plagen af sine dyr.

En gris skal ikke være fikseret og høns skal ikke stå så tæt at de ikke kan baske med vingerne. En ko skal kunne blive malket når den føler trang (nu dens kalv jo er blevet aflivet og derfor ikke kan hjælpe) og de dyr vi så vælger at spise skal aflives på stedet uden stress og jag. Og så skal pelsindustriens leveradører (dyrene) IKKE gå på tremmer uden bevægelsesmulighed!!!!!!

Skind fra en ko der har græsset mange år på marken og en tidlig morgen blev aflivet uden den opdagede det har jeg ikke de store problemer med. Det er logik at bruge dens skind nu den ikke er her mere. Men det svineri der kommer frem nu, her, lige dér hvor vi bor!!! Det er så skamfuldt og på linje med de sadister i østen der flår dyrene levende.

Føj for et syn på levende væsner og føj hvor vil jeg ønske at alle boykotter lige nu og her!

– alt sammen noget der dækker over en vældig, og til tider overdreven interesse for et andet menneske…

Jeg har været forelsket. Flere gange, faktisk. Nogle gange har det været den sunde forelskelse hvor jeg var helt vild med manden, det han stod for og det han rummede og sådan som han fik mig til at føle. Mens det andre gange har været en usund betagelse som jeg inderst inde, når jeg gik mig selv på klingen godt vidste, var dårlig for mig… den slags forhold man aldrig bør starte, den slags hvor man skal lave sig så meget om at man til sidst hverken kan huske eget navn og bopæl.

Og bedre er det ikke med de forhold hvor partneren egentlig sådan med øjnene knebet sammen og en ”bob bob” attitude er okay – hvis altså bare liiiiiige det og det bliver lavet om. Kendetegnet ved begge:

de holder ikke!!!

Da jeg var yngre var jeg mere modig med kærlighed. Eller måske er det forkert formuleret. Jeg er stadig modig, men hold nu KÆFT hvor er jeg blevet kræsen!!! Jeg GIDER ikke bruge tid på noget der ikke føles rigtigt. Og det skal føles rigtigt i første hug…. Ikke noget med at se tiden an og alt det pis… nixen bixen filidixen… hvis ikke det er i orden fra starten af, så gider jeg ikke. Jeg ved ikke om det er mig eller tiden, eller begge dele, der har ændret sig.

 I gamle dage gik man jo også sine sko ”til”… man fik vabler og gnavsår indtil foden havde mast skoen i den rette facon. Det gør man sguda heller ikke mere!!

Jeg gider ikke gå en mand til. Han skal helt af sig selv balancere på den knivsæg af charme og generthed, stolthed og ydmyghed, han skal være voksen, men ikke gammel. Se ung ud, men ikke for ung. Han skal være bestemt men ikke bestemmende, han skal være mand men ikke mandchauvinist. Han skal være sød men ikke blødsøden. Han skal være glad for sig selv, men ikke selvglad. Han skal ville være sammen med mig, men give mig plads… og så er der alt det ydre der jo er lokkemaden for at jeg overhovedet får lyst til at snige mig tættere på… suk…

Egentlig ikke så sært at jeg er single, vel? Jeg har elsket og jeg er blevet elsket. På den og de helt rigtige måder. Og jeg tror der er mere. Det skal bare føles rigtigt… og hvordan det så lige er, det kan jeg ikke fortælle dig, for det skal føles.

JEG ER MISBRUGER!!!!  I den grad, må man sige.

I øjeblikket er det løb jeg er afhængig af. Jeg kan slet ikke holde ud hvis jeg ikke holder min træningsplan og bliver decideret sur hvis jeg misser et træningspas. Men det er langt fra det eneste. Jeg er også afhængig af facebook som jeg er på op til mange, mange, mange gange om dagen (en smule pinligt og teenageagtigt…), og af kaffe (den gode fra ”Nespresso”) – og – nårhhh ja…. Afhængig af de der jordbærstænger fra Super Brugsen.

Og jeg kunne blive ved. Jeg er nemlig en af dem hvor lidt er godt, men mere er bedre. Det kan i sig selv lyde gustent, og det ER det!!! Jeg kan have glemt noget i en lang periode… men pludselig genfinder jeg det og så er jeg hooked. Så kan jeg slet ikke lade være og MISBRUGER den kulinariske ret, idrætten, manden eller hvad det nu måtte være. Kaster mig over byttet når jeg først har fået færten og er blevet fanget. Kan slet ikke styre det og misbruger så meget at der til sidst kun er en sølle knogle tilbage som jeg spytter ud som et rovdyr mens jeg bøvsende og nærmest med afsky nu er færdig med projektet, vender røven til og går.

I overført betydning, naturligvis.

Den eneste grund til at det ikke er gået fuldstændig galt for mig er at jeg, punkt 1, faktisk har en god portion selvkontrol siddende helt bagest i hovedet som jeg trækker frem når jeg kan mærke mine hjørnetænder vokse, og at jeg, punkt 2, faktisk er en bangebuks. Jeg tør slet ikke farlige ting og har aldrig haft lyst til at sætte liv og lemmer på spil, på nogen måder. Derfor har jeg levet et liv uden alkohol, stoffer, køreture i biler med sænket undervogn og en dræberbilist bag rettet og især sene gåture på mørke stier.

Men faktisk er jeg kommet til den konklusion at jeg er glad for indtil flere af mine afhængigheder… Min afhængighed af træning er god for mig. Den er kontrolleret, men dejlig. Min afhængighed af at være en god mor for min datter er helt uundværlig. Min afhængighed af pelsterapi (nus med mine Norske skovkatte) er jeg sikker på er afstressende. Min afhængighed af vand er i verdensklasse og så tror jeg faktisk at min afhængighed af at sove i bar røv er godt for min krop. – så jo, jeg er misbruger – men på den FEDE måde…

Jeg gjorde det fordi jeg var nysgerrig, og jeg er ikke engang sikker på at det er den rigtige vægt jeg har fået, for det er dælme svært at vide hvornår man kun vejer de to haggysacks og hvornår man også har overkrop og hoved med på vægtskålen. Men gjort er gjort og så ved jeg det.  Men helt ærligt. Jeg har et lidt anstrengt forhold til dem. De er fine og opfører sig pænt, det er ikke det – men jeg kan blive fuldstændig splitter ragende gal hvis jeg opdager at en eller anden nød står og stirrer mig ned i udskæringen. Her er de klart et minus, for jeg vil på ingen måder vurderes på baggrund af størrelsen på mine forlygter. På den anden side så er det mere end okay hvis en kæreste syns at de er topnice… Men så er det jo også en kæreste, og han har lov!

Nogen gange er de med andre ord i orden, andre gange bare i vejen!

For mig gælder følgende:

Fremmede folk, især mænd:

HOLD OP med at glo på mine bryster!!! Jeg HADER det og syns bare du er klam.

Kærester:

Husk at sige at det er de pæneste, sødeste og lækreste bryster i hele verden… uden tvivl, tøven eller noget!

Når man dyrker sport:

HOLD OP med at hoppe!! Jeg HADER det!!! Hvem fa’en er i øvrigt det fjols der har lavet sportsbh’er med facon??? En eller anden torsk der har siddet og savlet mens han har tænkt: ”man skal kunne se dine patter når du løber….” (idiot).

Når man ligger på stranden:

Lig pænt.. ikke??? Bryder mig ikke om noget der glider ud i armhulen… og på siden er det jo ligesom ikke bedre… (Her er formstøbte pvc skåle helt i orden)

Når jeg en sjælden gang har en smart kjole på og har gjort mig til:

NU må du gerne kigge… men kun diskret og ikke slesk…

Suk… bryster, forlygter, patter, balloner… De skal bruges i så kort en periode af ens liv, sådan helt praktisk, og så alligevel genstand for så meget postyr!

Se, alt det er jo ding-dong-dynamo… Men så skete det underlige… (vi udvekslede telefonnummer da det jo er fint at man kan få fat på hinanden hvis nu man er forsinket på vej til cafeen) ..han begyndte at sms’e. Ikke bare sådan noget med  ”hvordan går det?” næææ… det var ”jeg har tænkt så meget på dig, tænker du på mig?”  – Øhhhh??? Nej, det gør jeg så ikke, for jeg KENDER dig ikke… og du fortæller mig ikke et klap! – Lidt senere kommer der en opfordring til at daten skal flyttes til mit hjem og der bliver spurgt om vi skal knalde hvis nu vi har en go kemi… – det er så her jeg klodser bremsen og skriver at det nok ikke bliver til så meget med den date…

Hva fanden sker der oveni hovedet på sådanne mænd? Er det meningen jeg skal blive smigret over at én eller anden, jeg overhovedet ikke kender, syns jeg er sød og interessant og lækker før han ved hvad jeg hedder i virkeligheden? Skal jeg blive blød i knæene og invitere ham ind i mit hjem og smide tøjet bare fordi han siger det?

Jeg kan mærke at jeg skal af den side igen… orker ikke det overfladiske og den manglende evne til at resonere jeg desværre har mødt derinde… Meningen er jo lidt at man kan pejle sig ind på hvad man godt kan li og hvad man ikke er så vild med, fra starten af… jeg får flest breve fra folk der tydelig vis ikke har læst den tekst jeg har skrevet om ønsker og det modsatte… Vil gå ud i det virkelige liv med åbent sind og ønske det bedste i stedet… skal edder mam’e ikk’ knaldes af én smart fyr med rødvin under armen uden at have talt med ham først!

Når jeg mener race så er det sådan set ikke hunden jeg mener, så er det de folk der føler behov for at have sådan en hund. Dyr er her, når de har plads til at være her. Der vil altid være kamphunde fordi nogen syns’ det er supersejt at eje et væsen de kan skræmme andre med. Jeg køber på ingen måder den der med ” vi syns bare det er sååååå sød en race” – der findes mere end 800 racer!!!

Hvorfor så vælge den mest iltre dræbermaskine? Jeg tror at svaret skal findes i lavt selvværd. Ved godt at jeg kampfornærmer nogen ved at skrive det, men hvis man ikke selv har ret meget at byde ind med, så er det jo fedt at kunne hunse rundt med et væsen som alle andre er helt vildt bange for. Jeg har set dem gå rundt, de hundeejere… med deres kuli tæt indtil benet. Dér går hunden. Ofte ser den lidt skræmt ud og har halen helt nede og ørene tilbage. Min tanke er at den får en flad hvis den ikke makker ret. Hunden er oftest IKKE i snor.. det signalerer nemlig ENDNU mere magt… ”her går jeg… og jeg er farlig fordi min hund er løs… den kan bide dig i småstykker, hvis jeg siger den skal..” – hva fanden er det for en arrogant måde at gå rundt på? Det er IKKE sejt… det signalerer bare at her går der en lille og småfornærmet person der simpelthen ikke er stor nok i sig selv men har behov for en potensforlænger i form af et stakkels dyr.

Som midlertidig løsning kunne man jo gi hundene mundkurv på og så ellers forbyde import – og dog… helt ærligt ville det mest rimelige være at det var ejerne af hundene der fik mundkurv og snor på, men det ville der nok blive ballade over. For ærlig talt, hunden kan jo ikke gøre for at den er købt som skræmmemiddel og våben.

For ligesom at sparke det hele i gang kan du se et videoklip jeg har fået lavet – jeg lever af at være foredragsholder og det her er altså fra et foredrag for Silvan….

Mette Bloch

(du klikker på teksten ovenfor…)

Vi ses her på bloggen og på Østrogens hjemmeside: http://www.oestrogen.dk/Panel/Om panelet/Kvindepanelet.aspx

Jeg tror det startede med en eller anden der talte i telefon på Wall street… En anden kom forbi og hørte noget om ”break” og ”crises” og sendte straks beskeden videre hvorefter markedet begyndte sin stille tur i sænk…

Rygtet løb og i dagene efter blev det en selvopfyldene profeti… Jo flere der sælger, hurtigt, jo lavere bliver kurserne….det er lektion 1 på bankskolen.

Men sådan noget skidt breder sig jo hurtigere end pest i stiv sidevind…. Og alle der havde noget i klemme i på aktiemarkedet begyndte at sælge.

Når så man tillægger hele processen nogle sensationshungrene journalister der jo også er bange for at deres avis (og job) skal gå ned med flaget – så har vi en selvskabt krisespiral der kan køre LÆNGE! Alle skrev om krisen… vi blev fortalt at vi ikke havde nogen penge, at vi nok snart heller ikke havde noget job og at 2009 bliver et magert og fattigt år….

Helt ærligt… hvis sådan en krise skal stoppes… og dem der har store firmaer og gerne vil tjene penge var lidt smarte, så ville de jo handle anderledes! Den eneste måde at vende bøtten på er at sige det modsatte… HURRA krisen er ovre!!! Markedet er begyndt at vende, tilliden er tilbage til den Amerikanske dollar, det Engelske pund og alverden regeringer… For kun ved at holde hjulene i gang og købelysten ved lige får vi skabt økonomi..

Jo mere der opfordres til at spare, jo flere firmaer må lukke og jo flere arbejdsløse bliver der…

Jeg kan i min vildeste fantasi ikke forstå hvorfor ingen tænker i de baner…

Hvorfor ikke opfordre folk til at købe aktiver når markedet dykker? Det er da det dummeste tidspunkt at sælge på?

Store overskrifter i aviserne hele november og december om krise og om små pakker under træet… men selv denne massive indoktrinering bed ikke på Danskerne der åbenbart som folk er klogere end de fleste…. For der var kø, var der… I alle butikker i 14 dage op til jul.

Og når jeg stod i køen kunne jeg godt høre at det ikke bare var en CD med Julio Iglesias på tilbud til en hel familie der skulle dække gaverne for i år… næ… der blev spurgt på Play Station 3, Nintendo wii, I pod, mini pc’ere og alt mulig andet… og det var ikke kun folk i pels med BMV og ratepension der spurgte på de sager… og man kunne se panikken i øjnene på de ansatte i butikken da de måtte erkende at de havde købt alt, alt for lidt ind…

Jeg elsker når et folk trodser en vejrudsigt fra de økonomiske meteorologer. Når alle siger op i r…. med det, vi skal sgu’ ha’ jul som vi plejer…. Det er jo noget der har givet visse butikker og virksomheder troen på at kunderne er der…

Hvis dog bare vi kunne få skabt en kultur hvor der var lige så godt avissalg i en god nyhed som i en dårlig. Så ville vi få alle de nyheder der kunne få smil på læben og optimisme i sindet… jeg vil høre om små isbjørne der har overlevet på trods af dårlige odds… om butikker der klarede den ved at tænke smart, om folk der er lykkelige og glade… DET er nyheder jeg kan bruge til noget.

– og nårh ja… ham der startede det hele med den der telefonsamtale på Wall Street? Han ved slet ikke at det er hans skyld… han talte bare med sin kammerat om sit forhold der var ude i noget turbulens…

Én fjer…. Og hvor mange høns?